Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Skolens grundfortælling

Vi gør skole lidt anderledes


Gasværksvejens skole er en skole i udvikling. Vi er kendetegnet ved meget engagerede medarbejdere, elever og forældre. Vi har fokus på, at børnene skal udvikle både deres personlige, faglige og sociale potentiale optimalt – og at det sker på en kreativ, udfordrende og anerkendende måde. Hos os er åbenhed, trivsel og tryghed en forudsætning for læring og social udvikling hos den enkelte og i fællesskabet.

Gasværksvejens Skole blev grundlagt i 2006, og vi er opdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. På Gasværksvejens Skole gør vi tingene lidt anderledes.
Det velkendte skoleskema er afskaffet, og lærerne tilrettelægger sammen undervisningen efter mål og indhold.  Det betyder, at vi arbejder med 100 % fleksibel organisering af undervisningen, som for en stor del af skolen er tværfaglig og projektorienteret. Vi ønsker, at det skal være indhold og mål, som styrer tilrettelæggelsen af undervisningen - ikke et skema.

Vores mantra er, at man kan lære alle steder, ude som inde. Derfor er vi også en udeskole. Vi udvider
læringsrummet og tager undervisningen ud af skolens bygninger. Vi inddrager naturen og kulturen omkring os i forskellige undervisningsforløb. 
 
Med et godt fundament at bygge videre på – fra indskoling og mellemtrin - fokuserer vi i udskolingen på at arbejde i aldersblandede primærgrupper, med varieret holddannelse og projektorienteret undervisning på tværs. Det er vigtigt for os, at vi som skole matcher den virkelighed, vi lever i, og den verden, der venter på børnene, når de er færdige med deres skolegang. En verden hvor vi skal være i stand til at begå os i mange forskellige og fleksible fællesskaber.