Pædagogisk Grundlag Gasværksvejens nye skole
Det pædagogiske grundlag bygger på skolens grundfortælling og værdigrundlag, samt det vi i det daglige kalder ”den røde tråd”. Det er udbygget med vores tanker om hvordan organisering, undervisning og læring kan udfolde sig, når vi får flere kvadratmeter at boltre os på. Det er et dynamisk dokument, som kan forandre sig efterhånden som byggeudvalgets arbejde skrider frem. Det pædagogiske grundlag skal ses som vores ønsker til hvordan funktionsprogrammet skal udmøntes. En særlig opmærksomhed bør rettes mod det forhold, at skolen planlægges nu og forventes at blive taget i brug om tidligst 5 år. Det må derfor være et grundlæggende perspektiv i byggeudvalgets arbejde at fremtidssikre disponeringen af den nye skole i så høj grad som muligt.
Skolens Grundfortælling
Gasværksvejens skole er en folkeskole med kkfo, beliggende på Indre Vesterbro i Københavns kommune. Gasværksvejens Skole har været under opbygning siden august 2006, hvor skolen efter en lukkeperiode på 10 år genåbnede med 2 børnehaveklasser. Siden er skolen vokset med et klassetrin om året og er nu fuldt udbygget med 2 spor. I takt med at skolen er vokset, er behovet for flere skolespor på Vesterbro også vokset, og i 2015 blev det besluttet at udvide skolen med et ekstra spor, så skolen fremover skal være 3-sporet. Gasværksvejens skole er en skole i udvikling. Vi er kendetegnet ved meget engagerede medarbejdere, elever og forældre. Vi har fokus på, at børnene skal udvikle deres personlige, faglige og sociale potentiale optimalt – og at det sker på en kreativ, udfordrende og anerkendende måde. Vi har et tæt samarbejde mellem personalet i skole og fritidsordning omkring fælles værdier og mål. Hos os er åbenhed, trivsel og tryghed en forudsætning for læring og social udvikling hos den enkelte og i fælleskabet. På Gasværksvejens Skole er det traditionelle skoleskema afskaffet, og lærerne tilrettelægger sammen undervisningen efter mål og indhold. Vi arbejder med en fleksibel organisering af undervisningen, som for en stor del er tværfaglig og projektorienteret. Vi udvider læringsrummet og tager undervisningen ud af klasseværelset, ud i lokalområdet, i naturen, i kulturen. Ud i den vidunderlige virkelighed. Det er vigtigt for os, at vi som skole matcher den virkelighed, vi lever i, og den verden, der venter på børnene, når de er færdige med deres skolegang. En verden hvor vi skal være i stand til at begå os i mange forskellige og fleksible fællesskaber.
Gasværksvejens Skole er madskole. Madkundskab og maddannelse gennemsyrer hverdagen på skolen. Børnene får sund mad hver dag og deres sanser udfordres. De indarbejder gode og sunde kostvaner via deres arbejde i køkkenet, hvor de lærer nye råvarer, tilberedningsmetoder og smagssammensætninger at kende. Ved måltidet i kantinen lærer de om betydningen af fællesskabet omkring måltidet. Læringsmål for madkundskab indgår i undervisningen på alle klassetrin. I kantinen spiser vi sammen i tre hold fra 11.00 – 12.30. Hermed bidrager madskolen til opbygning af meningsfulde fællesskaber og trivsel for børn og voksne. Vores anerkendende udgangspunkt tager vi med til spisebordet, hvor anerkendelsen af hinanden, maden og dem der har lavet den, er vigtig for det gode måltid. Hele årgangen spiser sammen, også dem med madpakker. Lærere og pædagoger er de voksne værter ved spisningen. Vi spiser sammen med børnene som et led i arbejdet med børnenes maddannelse og det gode måltidsfællesskab. Det er et vigtigt led i maddannelsen og i opbygningen af en god måltidskultur, at der arbejdes bevidst med at skabe gode rammer og en hyggelig stemning omkring spisningen. Derfor opererer vi med faste pladser, hvor lærerne har tænkt over, hvordan eleverne sidder i forhold til hinanden og derfor prioriterer vi en treholdsdeling, så antallet af børn, der spiser sammen, ikke bliver for overvældende.
Organisering, undervisning og læring
Gasværksvejens Skole er delt i tre faser: indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi tager i alle tre faser udgangspunkt i et bredt faglighedsbegreb, hvor vi ser faglighed som en fælles betegnelse for kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Et faglighedsbegreb, som omfatter både en mestring af de enkelte faglige discipliner og evnen til at kombinere fagene i tværfaglige sammenhænge.
Indskoling
Børnenes første møde med skolen er børnehaveklassen, hvor de stille og roligt introduceres til skolens sociale og faglige rammer. Vi arbejder med udskudt klassedannelse ved skolestarten og børnehaveklasselederne har et tæt samarbejde om klasserne og om årgangen som helhed. Det er målet, at børnene, i løbet af det år de er i børnehaveklassen, får et rigtigt godt kendskab til hinanden på tværs af klasserne, både fagligt og socialt. Undervisningen i børnehaveklasserne organiseres i en varieret holdstørrelse – fra alle børn samlet i én gruppe til mindre grupper på 10-12 børn. De kreative aktiviteter vægtes højt. Efter børnehaveklassen arbejder lærerne i årgangsteam, som følger børnene fra 1.-3.klasse. Indskolingen arbejder med 100 % fleksibel organisering af undervisningen, som for en stor del er tværfaglig. Det velkendte skoleskema er afskaffet, og lærerne tilrettelægger sammen undervisningen efter mål og indhold. Så mange fag som muligt integreres i overordnede temaer, som fx Cirkus, Købmand eller Vand. Vi dramatiserer matematikopgaver og danser bogstaver. Vi klipper, klistrer, maler, synger og spiller i sammenhæng med de faglige opgaver og det tilstræbes, at det er eleverne, som er aktive. Der jongleres med indhold og fag i undervisningen alt efter elevernes motivation, koncentration, fordybelse, udbytte af forrige lektion og behov for bevægelse. Indskolingen har derfor behov for egne faciliteter til billedkunst og musik. Der er rigeligt med depot og opbevaringsplads og gode muligheder for at læringen gøres synlig i lokalerne og elevernes arbejde kan udstilles. Der er masser af vægplads til at udstille elevernes arbejde og det er nemt at hænge ting op og have skiftende udstillinger. Der arbejdes i det daglige med holddeling på tværs af årgangen i større og mindre grupper og vi ønsker os multifunktionelle lokaler, mindre grupperum, stillezoner og nem adgang til udearealer, hvor eleverne kan læse, lave matematik, dyrke grøntsager og køkkenurter til deres madskoleforløb. Vi har brug for at kunne samle alle eleverne på en årgang, vi har brug for gulvplads til alle, når det er nødvendigt her og nu. Eleverne har brug for at kunne fordybe sig enkeltvis eller i grupper. Både ude- og indeområder skal lægge op til bevægelsesfremmende og udfordrende aktiviteter, men der skal også være plads til de elever, der har brug for ro og intimitet. Indskolingen er udeskole. Det betyder, at vi udvider læringsrummet og tager undervisningen ud af skolens bygninger – vi ønsker, at børnene skal forlade skolen med erfaret viden om, at vigtig læring ikke kun foregår på en stol bag et bord. Læring foregår overalt, hele tiden og hele livet. Derfor rykkes undervisningen ud af klasseværelset – ud i lokalområdet, i naturen, i kulturen. Ud i den vidunderlige virkelighed. Vi bringer meget med hjem fx fisk, træ og råvarer vi finder i naturen. Vi har brug for ”gøre”steder til at gøre noget med alt det, vi bringer hjem – til at filetere fisk, til at skære vores træ, til at lave mad, til at bygge vores opfindelser. Hver morgen samles alle elever i indskolingen til morgensang i tumlesalen, hvor der er plads til hele indskolingen på én gang. 2 gange om året laver vi musical i indskolingen. I efteråret på 2. og 3. årgang, i foråret på 0. og 1.årgang. Musicalen bliver til i et samarbejde mellem lærerne og pædagogerne i kkfoen. Forældrene hjælper til med kostumer og rekvisitter, og til forestillingen spiller et forældreband. Forestillingerne trækker fulde huse. I tumlesalen er det muligt at etablere scene, lys og lyd – let og enkelt, til musical, til morgensang, til udstillinger og fælles præsentationer. Garderoberne ligger tæt på indskolingsområdet og kkfoen, så det er hurtigt og nemt at komme ind og ud – meget gerne, så jord og snavs ikke tages med ind i lokalerne, og det er muligt kun at have sutsko på indendørs.
Den nye skole tager sig indbydende ud. Det ser ud som den nye lærer i håndværk og design i nattens mulm og mørke har fået opfyldt sine inderste drømme. Indgangsporten ligner vist en elefant. Heldigvis er hun blevet godt hjulpet af naturfagslæreren, som hellere ville have haft en park på stedet med ”mobile skurvogne, der kunne køre læringsrummene ud i naturen”- Over indgangsdøren har skolelederen, formentlig inspireret af forvaltningen, der hele tiden kommer med nye initiativer, i en talebobbel fået skrevet: At forsøge er begyndelsen - At fejle er vejen - At lære er målet. Ordene kommer ud af munden på en mandsling, der forsøger at gå på kæmpestylter. De mange grønne planter og de kommende træer virker heldigvis beroligende på både børn og voksne. Kun henne ved løbestien til tagetagen er der kø. Her kan man få målt, hvor lang tid det tager at løbe til sin etage, og om morgenen er stien ensrettet. Jeg stiller selvfølgelig op i køen. Oppe på taget kan jeg gennem panoramavinduerne se solen stå op i øst og på en god dag kan man se Øresundsbroen. Kun mod nord er udsynet dækket af de store solpaneler. Naturfagslæreren har også med eleverne fabrikeret en vindmølle, der sørger for strøm til drivhuset, hvor der intensivt dyrkes grøntsager hele året rundt. Her kommer man kun ind, hvis man er ”god til at snakke med planterne…” Indskolingseleverne klatrer rundt i tov-træet, som med sine mange ”huler” og fald-net er det ideelle sted til læse-båndet, når bare det ikke regner. Enkelte elever ligger allerede i deres flyverdragter i toppen af ”træet” og læser. De siger de kan se Bornholm. Et lille musikstykke fortæller os at klokken er 8.15 og eleverne fra 2. og 3. finder sig et velegnet sted, enten i træet eller i deres lokaler, til morgenlæsningen. De øvrige elever hænger deres overtøj og tager støvlerne af i ”slusen”, inden de sætter sig i deres klasses ”besked-hjørne”, hvis de da ikke skal på tur. Så foregår ”briefing” som regel på den overdækkede del af scenen, hvor computerskærmen ikke generes af sollyset. I beskedhjørnet gennemgår vi kort dagens program og hører om, der er interessant nyt fra ”livet udenfor”. Herligt at man ikke skal hæve stemmen for at blive hørt, når eleverne sidder så tæt på. Bagefter går eleverne til deres skab og arbejdshjørner for at arbejde på dagens opgave, og jeg krydser dem af. Senere går vi ud og tager en bogstavstafet på løbestien eller skærer nogle fisk op ved de udendørs borde…
Gasværkstedet er skolens KKFO (fritidsordning)
Skolen og Gasværkstedet arbejder tæt sammen med udgangspunkt i det fælles værdigrundlag og Gasværkstedets pædagoger lægger 40 % af deres arbejdstid i skolen, hvor de indgår i et fast teamsamarbejde på de enkelte årgange fra 0. – 6.årgang. Vi har en række fælles traditioner og prioriterer et tæt samarbejde mellem personale i skole og fritidsordning. Vi sigter mod at give børnene et anerkendende, kulturelt og socialt normsæt, hvor det at dele, respektere, holde aftaler, lytte til hvad andre siger og samarbejde, skaber mulighed for varme venskaber og et ståsted i hverdagen.
Centralt i Gasværkstedet er fællesrummet, hvor man kan slå sig ned hvis man trænger til en rolig stund, Det er et stillerum, hvor vi opfordrer børn og voksne til at gå stille og roligt igennem, samt at tale stille sammen. Her er køkkenfaciliteter og altid en voksen eller to som er parate til en snak, når der er brug for det. Det er her børn sidder, når de har brug for lidt fred og ro, når de har slået sig eller hvis de er lidt triste. Rummet er bygget op så børnene kan sidde i sækkepuder og kigge/læse i bøger, sidde ved bordet, tegne, eller spille spil. Det er også her forældrene tjekker deres børn ind og ud, og der er her, der er morgenåbning for de børn, der har brug for pasning inden, skoledagen starter.
Gasværkstedet tilbyder hver eftermiddag en række forskellige fritidspædagogiske aktiviteter og værksteder til børnene. Værkstederne er indrettet, så de inviterer til forskellige former for fordybelse og aktivitet. I malerværkstedet tegner og maler vi, arbejder med papir og karton og andre materialer. Når børnene har taget et ”kørekort” til træværkstedet, kan de med sav, hammer og andet værktøj lave små ting i træ. Det kan være en båd, en seng til dukken eller andet. I fantasi bygger vi med Lego, Geomag, plus-plusser og træklodser, der er fantasi dyr og dinosaurer i plastik og masser af fantasi og fordybelse. Det er muligt at gemme sine konstruktioner til næste dag, når der er behov for at tage en leg videre. I drama kan man klæde sig ud, lave rollespil eller små skuespil, som man opfører for sine kammerater. Fri Form er et kreativt værksted, her tilbyder vi børnene kreative, skabende processer som har sit udgangspunkt i naturen, kunsten, eller kulturen, og med det en kreativ udfoldelse, tænkning, erkendelse. Indretning af Fri Form er tænkt således, at børnene kan snuse lidt til vores mange skabe med materialer og dermed blive inspireret til opgaverne. I syværkstedet kan man sy, hækle, strikke, filte, lave perleplader og meget mere. Værkstedet er med sine rolige omgivelser særligt velegnet til de børn, der gerne vil fordybe sig i det kreative, hvor det er nødvendigt at sidde stille. Bevægelsesaktiviteter foregår i tumlesalen og i idrætshallen, hvor et særligt område er reserveret til Gasværkstedet frem til kl. 17. Skolegården danner rammen for diverse fysiske udendørslege – f.eks. hockey, fodbold, basketball, firkant og andre lege. Børnene har også mulighed for at cykle, løbe på løbehjul og stå på skateboard samt sjippe, hulahoppe osv. Om sommeren er der mulighed for at lege med vand. Udover styrkelse af de motoriske evner lærer børnene også at gebærde sig i en større social sammenhæng, hvor flere lege er i gang samtidig. De lærer at tage hensyn og ind imellem at tilsidesætte egne behov, så der er plads til alle. Der skal være mulighed for at opbevare legeredskaber med mere i nærhed af udeområderne, så det et let at pakke ud og ind. Vi har i ”den gamle skole” et bålhus, som vi ofte tænder op i. Her har børnene mulighed for at deltage i madlavning. Her lærer de respekt for ild, og de får indsigt i årstidens grøntsager samt lærer om hygiejne omkring madlavning. Det er et stort ønske at kunne bibeholde denne mulighed.
Gasværkstedet understøtter skolens målsætning om at lære børnene at vælge til og fra. Derfor kan børnene selv vælge, hvad de vil lave og hvem de vil lege med. Man kan godt være på træværkstedet den ene dag og i malerværkstedet den næste, eller begge dele samme dag. Der er altid medarbejdere til stede i værkstederne og ved aktiviteterne, og de kan vejlede og give en hjælpende hånd, håndtere konflikter og i øvrigt være nærværende. Indskolingen og Gasværkstedet bruger hinandens faciliteter med respekt for disses hovedformål og med blik for det fælles formål at give vores børn så gode betingelser som muligt for læring og udvikling.
Om eftermiddagen fra 14 – 15.30 serveres et let eftermiddagsmåltid i fritcafeen, som har base i kantinen. Fritcafeen understøtter madskolens målsætning om maddannelse og måltidskultur.
Siesta er skolens lektiecafé for indskolingen. Siesta ligger i et bånd fra 13 – 14, fire dage om ugen, hvor der udbydes en lang række understøttende læringsaktiviteter til børnene i indskolingen. Siestaen er obligatorisk for børnene og varetages primært af det pædagogiske personale i Gasværkstedet, men også lærere og eksterne aktører inviteres til at lave understøttende læringsaktiviteter i Siestaen. Der er 8-12 forskellige værksteder, som kører i 5-6 uger ad gangen. Forældrene tilmelder børnene via et digitalt tilmeldingssystem. Vi kalder det Siesta, fordi vi gerne vil signalere, at det er et pusterum, samtidig med at det også er et læringsrum. Siesta foregå både i indskolingens og i Gasværkstedets lokaler.
Et lille siesta hold på 10 børn har tilmeldt sig træværksted for begyndere, vi laver den samme ting alle sammen. En smørrebrødskniv og et der til hørende skærebræt. Vi arbejder på dette projekt fra kl.13 til 14.30. Knivene bliver tegnet op på træ med de skabeloner vi netop har lavet. Klaus udbryder” er det sådan én vi skal lave?” og tager modellen op jeg på forhånd har lavet. ”det tror jeg altså ikke jeg kan, det ligner noget man køber”. Det er pokkers besværligt at få opbevaret træ og værktøj ordentligt, da vi heldigvis er rigtig mange brugere og nysgerrige børn, der konstant rykker rundt på materialer og værktøj. Pt. er der vel 5 forskellige former for ”træ/sløjd/rollespilvåben/male projekter i gang i dette rum. Pedellen har vist lånt vores boremaskine sæt, og gu’ ved hvem der har taget den store ”voksensav”? Træet til knivene har jeg dog lige købt og bundet fast til et radiatorrør og skrevet ”Siesta NIX PILLE” på, og succes - det virkede, træet var der ugen efter klar til brug. De seks høvlebænke er god bemandet, således må næsten alle være to om én høvlebænk. Men det er skønt, at se hvordan det faktisk opfordrer til at de samarbejder og hjælper hinanden ved bænkene. Der er rift om den gode fil og knivene begynder at tage form. Der slibes på livet løs og mine fimre hår i næsen er for længst erstattet med savsmuld. Vi har nogle fine central støvsugere, som vi kan koble på nogle slibekasser, så vi ikke skal stå i det meget slibestøv men de larmer som en i h….. så de bliver aldrig brugt. Til gængæld fyldes rummet Jonny Cashs stemme, der synger ”if I was a carpenter and you was a lady” det er skønt at se hvordan musikken skaber en rytme i børene arbejde både med sav og sandpapir. Faktisk tror jeg, at de tre drenge, der sidder på stolene, bruger deres sandpapir som tromme viskers, en hel lille jam session. Klaus kommer over til mig. ”PRØV lige at mærk!” han tager trækniven op til kinden ” den er blevet blød som babyhud” De andre børn vil også mærke og jeg fortæller, at han nu kan tage det sidste med 240 korn og så kan den lægges i olie. Klokken er blevet 14.30 og jeg åbner døren for nu er træværkstedet åbent for alle børn. Nogen kommer ind for lige at se til deres projekt, andre snuser bare rundt. 2 fra siestaholdet er så optaget af deres projekt, at de vil arbejde videre, de andre vil hellere ud og lege. Mange børn kommer og går frem til kl 16.30, hvor jeg lukker værkstedet. De sidste 15 minutter får jeg støvsuget, nu er det skønt med centralstøvsugerne, der skal ikke bruges meget tid på oprydning, når vi har disse. Der sidder stadigvæk to børn på værkstedet. De sidder og maler og har gjort det meget længe (i forhold til at det er tryllestave de lave) Jeg tror de bruger den meste tid på at snakke sammen. Træværkstedet er et hyggested, hvor er også larmes en del. En uge efter kommer Klaus forbi træværkstedet tager sin kniv med hjem ” JEG tror ikke min mor tror det er mig der har lavet den” (ja den ligner faktisk noget du kunne købe i en butik☺)
Mellemtrinnet
På mellemtrinnet fortsætter klasserne/årgangen uændrede, men får nye lærere. Lærerne arbejder sammen i årgangsteam og i fagteam på tværs af årgangene. Mellemtrinnet har en projektorienteret, tværfaglig og praktisk/musisk profil. Målet er, at eleverne i løbet af de tre år de er på mellemtrinnet, introduceres til de forskellige elementer inden for projektarbejdsformen og tilegner sig kompetencer, der sigter mod at gøre dem ”projektklar” til udskolingen. Det faglige og sociale inklusionsarbejde ligger på årgangen, som har en pulje resursetimer, der kan lægges fleksibelt i forhold til faglig holddannelse og understøttende undervisning.
Al undervisningen på mellemtrinnet er båndlagt, så klasserne på den enkelte årgang har samme fag på samme tid. Det giver mulighed for holddannelse på tværs af årgangen og styrker muligheden for undervisningsdifferentiering. Fagene er desuden samlet i fagblokke: dansk og kulturfag, matematik og naturfag, p-fag, sprog og idræt. Den understøttende undervisning er lagt sammen med fagblokkene, og giver dermed tid til, at der kan tænkes aktiviteter ind i den fag-faglige undervisning, som understøtter mellemtrinnets praktisk/musiske profil, projektarbejde og bevægelsesaktiviteter. De praktisk/musiske fag styrkes gennem en p-fagsordning, som skaber mulighed for, at eleverne kan fordybe sig gennem koncentrerede forløb i det enkelte fag. Målet er, at sætte fokus på de skabende processer og på de faglige teknikker, så eleverne bliver fortrolige med forskellige udtryksformer og bliver i stand til fremadrettet at tage dem i anvendelse i andre faglige sammenhænge. P-fagsordningen betyder, at fagene periodelæses i hold således, at den enkelte elev har ét fag, fx musik, 2 gange om ugen af 1½ time i cirka 8 uger. Derefter skiftes til et andet fag. De praktisk-musiske fag ligger på samme tidspunkt på den enkelte årgang. Mellemtrinnets faglokaler ønskes derfor placeret sammen med mellemtrinnets basislokaler, så adgang til værkstedernes og faglokalernes faciliteter er let tilgængelig og ikke bundet af skematekniske hensyn til indskoling og udskoling. Vi ønsker os rummelige og fleksible basislokaler, hvor der både er mulighed for at samle en hel årgang og mulighed for at eleverne kan fordybe sig enkeltvis eller i grupper. Hele mellemtrinnet samles én gang ugentligt til morgensamling, der synges et par sange, der gives beskeder vedrørende den kommende uge og ofte er der elever, som har forberedt en fremlægning, fx et lille foredrag, et musikstykke de vil spille for deres kammerater eller en projektfremlæggelse.
Madskole og madkundskab er særligt i fokus på mellemtrinnet, hvor alle elever har én uge om året, hvor de udelukkende er i køkkenet. Undervisningsforløbene i madkundskab på mellemtrinnet organiseres som tværfaglige forløb på årgangen i perioder á 3-4 uger. 8 elever er i produktionskøkkenet, mens resten af årgangen arbejder med andre praktiske og teoretiske opgaver med udgangspunkt i skolens egen læseplan for madkundskab. For eleverne i køkkenet foregår undervisningen som en vekselvirkning mellem ren produktion, hvor maden skal være færdig til tiden og læringsaktiviteter, hvor fokus er på det håndværksmæssige og eksperimentelle i madlavningen. Derfor er der brug for, at en af kokkene kan trække eleverne væk fra produktionen og ind i et lærings- og madlavningsrum i umiddelbar tilknytning produktionskøkkenet. Et sådant madlavningsrum vil også kunne tilgodese udskolingens behov for madlavningsfaciliteter til valgfag og madskoleforløb i de øvrige fag. Et sådant rum skal kunne rumme op til 25 elever, som laver mad.
Udskoling
I udskolingen har vi ny klassedannelse. Det er vores erfaring fra indskoling og mellemtrin, at eleverne i høj grad profiterer af at arbejde sammen på tværs af alder, det styrker deres selvværd, både fagligt og personligt og det styrker deres relationelle kompetencer. Samtidig ser vi et behov hos eleverne i slutningen af mellemtrinnet for at kunne definere sig selv i nye fællesskaber, der ikke nødvendigvis er aldershomogene. Eleverne har udviklet sig gennem skoletiden og har brug for – i en tryg ramme – at kunne se sig selv i nye roller. Derfor bryder vi de ”gamle” klasser op og fordeler eleverne i aldersblandede primærgrupper med en primærlærer som mentor. Den tid primærgruppen har sammen med sin primærlærer, kalder vi primærtid.
I udskolingen samles alle elever hver morgen til morgensamling. Her tjekker eleverne ind, elever og lærere står på skift for fraværsregistreringen, som foregår digitalt. 3 lærere har ansvar for indholdet, som kan bestå af informationer fra lærere og ledelse til elever, elevfremlæggelser, dagens nyhed, besøg af eksterne samarbejdspartnere, fx UUvejleder, ungdomsskoler, klubmedarbejdere eller forældre som i forbindelse med et forestående projekt har sagt ja til at fortælle eleverne, hvad man laver, når man er innovationsingeniør. Efter morgensamling går elever og lærer til deres primærlokale hvor de har dagens første lektion, primærtid. Primærtiden ligger som et bånd, én time hver morgen. I primærtiden arbejdes der med de timeløse fag, med elevernes personlige og sociale kompetencer, med målsætning og elevplan for den enkelte og med faglige trænings eller fordybelsesopgaver. I den to-sporede skole har vi haft 8 primærgrupper, i den tresporede skole vil der ideelt set være behov for 12 grupper.
Det er mandag morgen. Eleverne kommer fra samlingssalen på vej til primærtid. Primærlærerene står og siger godmorgen til deres elever, mens de kommer småsnakkende hen til deres lokaler. Primærtid er både lig med hygge og faglighed, og fokus er både på det sociale og det individuelle. Der er plads til det hele. Nogle gange arbejder vi på tværs af primærgrupperne, nogle gange er det årgangsbestemt og andre gange er sidder eleverne i smågrupper med deres faglige fordybelse. Vi arbejder med mange ting. Vi ser film, vi laver plancher, vi læser og skriver, bevæger os og vi fordyber os. Når primærtiden er slut skal vi gang med projektet, som vi startede på i sidste uge. Nu skal vi igen være sammen i en ny konstellation. Eleverne bevæger sig væk fra deres primærlokaler og finder hen til deres nye destination. Nu er hele udskolingen i gang med selvstændigt arbejde. De har mange steder at sætte sig. Nogle vil gerne sidde for sig selv, så de får ro, mens andre befinder sig godt i store lokaler med mere gang i den, men det er helt fint, for der er mange forskellige muligheder for at finde lige den arbejdsplads, som passer dem bedst. Projektet har et tværfagligt fokus, så faglærerene har nok at se til. De bevæger sig nemt mellem deres faglokaler og elevernes selvvalgte arbejdspladser og har overblik over den store elevgruppe.
Primærlæreren ”ejer” sit lokale forstået på den måde, at det også er her, hun underviser i sine fag i basisugerne og vejleder eleverne i projektperioderne. Eleverne opbevarer deres skolesager og personlige ting i rummelige skabe, som er placeret uden for undervisningslokalerne. Det giver mulighed for at lærerne kan indrette deres lokale så det bliver inspirerende og afspejler undervisningen i deres fag. Det understøtter fokus på ”den undervisningsparate elev”, at det er eleverne, der skal holde styr på eget skema og bevæge sig rundt mellem lokalerne, i stedet for at det er lærerne som flintrer rundt fra lokale til lokale.
Skoleåret deles i basisuger og projektuger. I basisugerne arbejdes der med fagene på årgangen i en varieret holddannelse Undervisningen ligger i fagblokke: dansk, sprog, idræt, kulturfag, matematik og naturfag. En årgang har samme fagblok på samme tid og der undervises i 3-4 hold. I projektugerne arbejdes der på tværs af årgange og primærgrupper.
Undervisningen i dansk og sprogfag foregår som en vekslen mellem fælles klasserumsundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Der arbejdes med mange forskellige udtryksformer; både dramatiske og kropslige, visuelle, auditive og digitale. Ofte startes forløb op med en fælles introduktion, hvor eleverne fra en hel årgang samles og introduceres for mål, arbejdsformer og produkt i forløbet. Vi benytter ofte kropslige bevægelsesaktiviteter, hvor eleverne bliver fysisk og sanseligt aktiveret og vi benytter rummet aktivt, så både vægge, vinduer, døre, gange, interiør tages i brug på en kreativ måde til arbejdet og det visuelle udtryk. Samtidig er meget af undervisningen bygget op omkring digitale læremidler og dermed anvendelse af computere, til at skrive og læse på. Når der er gruppearbejde (og mange arbejder engageret på samme tid) kan der opstå diskussioner med højrøstet faglig argumentation og indlevelse, kropslig udfoldelse og grupperne fylder meget i rummet. Ofte opleves et behov for at kunne brede grupperne ud over større arealer og evt. kunne tilbyde roligere omgivelser, så grupperne kan fordybe sig. Eleverne arbejder i dansk i meget forskellige tempi og når derfor gennem faser i en time som fx stillesiddende arbejde (læsning), dialog og kropslig udfoldelse på vidt forskellige tidspunkter – dette stiller krav til rummene om at mange forskellige arbejdsmåder skal kunne foregå side om side. Der er meget egenproduktion fra elevernes side af tekster, kreative produkter, optagelser (lyd, film, fotos mv), digitale udtryk. Disse produkter hænges op og understøtter, at eleverne fastholder den faglige viden de får i undervisningen. Vi drager stor nytte af, at vores lokaler er faglokaler – med fagplakater og elevproduktioner synligt i lokalet til inspiration og anvendelse i undervisningen, og med faglitteratur og materialer mv. let tilgængeligt.(primærlærerens/faglærerens lokale) Produkterne har ofte forskellig kreativ karakter og kræver mulighed for kreative materialestationer, printer, lydtæt rum til lydoptagelser, interviews, video mv., mulighed for at skrive i stort format - fx whiteboardvægge, der kan skrives på.
Naturfag er både et praktisk og mundtligt fag – en blanding mellem det individuelle, det fælles og det praktiske/eksperimentelle. Vi arbejder ofte projektorienteret, og har gerne forløb kørende i længere tid ad gangen. Vi både særfagligt (biologi, geografi, fysik/kemi), hvor den enkelte naturfagslærer har 1/3 af eleverne på årgangen, og tværfagligt, hvor alle naturfagslærerene er fælles om at undervise hele årgangen Vi arbejder med en veksling mellem det individuelle elevarbejde, gruppearbejdet og fælles (altså hele årgange). I praksis betyder det, at der er plads til at mange elever kan arbejde med forsøg – både ude og inde. I det tværfaglige arbejde bevæger lærerne sig rundt mellem de forskellige faglokaler og grupperum. Af sikkerhedsmæssige årsager er det vigtigt, at lærerne har godt overblik over eleverne, især når eleverne arbejder praktisk og eksperimentelt.
Kulturfag rummer fagene historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vi arbejder både særfagligt og tværfagligt. Vi tilrettelægger oftest undervisningen med en intro, hvorefter eleverne skal ud og arbejde i grupper på det enkelte hold. I forbindelse med individuelle opgaver eller intro til en opgave, står læreren ved tavlen eller bevæger sig rundt mellem eleverne i lokalet. Når der er tale om gruppediskussioner eller produktarbejde bevæger læreren sig rundt mellem grupperne i klassen eller på gangen, hvor grupperne kan sidde og fordybe sig. I forbindelse med begrebsarbejde skal eleverne i nogle aktiviteter bevæge sig rundt i mellem hinanden i klasserummet. Dertil arbejder eleverne i kultur fagene med produkter, som fx kan være en film, en plakat eller en lydfil.
Klokken er 12:48 og eleverne på 9. årgang begynder at finde deres pladser efter spisefrikvarteret, hvor de har nydt dagens pædagogiske måltid i skolens kantine. 9. årgang på skolen skal have kulturfag, hvilket gør at årgangen bliver tredelt. Eleverne har i denne periode valgt hold ud fra arbejdsmetode, nemlig hvordan de lærer bedst. I samfundsfaglærerens faglokale er lokalet til denne time indrettet ud fra elevernes arbejdsmetodevalg, hvilket er at arbejde i mindre grupper og løse opgaver i disse. Efter en kort gennemgang af dagens opgave i faglokalet, fortsætter eleverne ud i de mange fordybelsesområder skolen har at byde på. Derudover bliver lokalet efter faglærerens gennemgang indrettet med små fordybelsesområder i hjørnerne i klassen, hvor der køres glasskærme ud, som danner ramme for de nye fordybelsesområder. Ude på gangen laver enkelte grupper tegninger af magtens tredeling ved hjælp af tuschtegning på de store vinduespartier som formiddagssolen skinner ind ad. Andre laver fordelings og værdiakser med tilhørende politiske begrundelser ud fra hvert parti i den store lyse idrætssal. Mange elever vælger de små hyggekroge med opstillede borde i forskellige former, andre vælger det åbne arbejdsrum med flere grupper, hvor den summende arbejdslyd kan virke inspirerende. De gemte stikkontakter i fordybelsesområderne og i bordene i det åbne rum giver alle mulighed for at oplade deres bærbare hvor end de befinder sig. En helt almindelig dag, hvor omgivelserne tilgodeser elevernes forskelligheder samt differentierende læringsstile.
Valgfag periodelæses med 60 timer fordelt på 2 hele uger der placeres henholdsvis efterår og forår. Der udbydes en varieret vifte af fag, minimum ét pr. 25 elever og eleverne er blandet på tværs af alle tre årgange. Valgfag kan fx være: friluftsliv, masterclass, medier, filmkundskab, drama, billedkunst, Skab din egen tøjlinje(innovation og produktion), musik.
Projektarbejde
I udskolingen arbejder vi i denne periode med et projekt om Innovation. 7., 8. og 9. årgang arbejder på tværs – både i ”projektstorgrupper” med cirka 25 elever og i mindre projektarbejdsgrupper med 3- 4 elever pr. gruppe. Vi arbejder derfor med en del forskellige organiseringer af eleverne, som foregår i vekselvirkning – plenum, storgrupper, arbejdsgrupper, responsgruppe-arbejde, ”markedsplads” mv. Vi starter i plenum, hvor alle 180 elever er samlet i auditoriet til fællesoplæg omkring innovation. Undervejs i oplægget er der flere ”stop-op”-opgaver, dels skal eleverne mingle og drøfte mulige problemstillinger, dels skal de lave fælles brainstorm. De skriver input på deres telefoner, og det bliver blæst ud i rummet på den horisont og stjernehimmel, som fungerer som screen/lærred for projektoren – så alle kan se alles input. Oplægget slutter med debat, dels i elevgrupper, dels i plenum – og alle kan høre, hvad hinanden siger, både når de taler i mindre grupper (og mange grupper står i samme rum og taler), og når de på skift siger noget, alle skal høre i auditoriet – uanset hvor de befinder sig. Efterfølgende er der workshops i projektfærdigheder i de tilstødende udskolingslokaler, hvor de ældre elever underviser de yngre i de færdigheder, man træner og anvender, når man arbejder projektorienteret. I alle udskolingslokalerne er der mulighed for både teoretisk, praktisk og digitalt arbejde på flere måder, fordi de nu skal til at arbejde videre med deres gruppes projektarbejde. Hver gruppe har en arbejdsplads med mulighed for at dokumentere processen: ”væglogbog”/dokumentationsvæg/wall of visual collaboration. Således kan gruppen dokumentere sit arbejde, dele tanker og pointer med hinanden, systematisere og projektstyre løbende – og samtidig er det synligt både for de andre arbejdsgrupper og for projektvejlederen (læreren). Undervejs i deres proces kan alle grupper ”kalde til vandhullet” – hvor de samler andre grupper, der har tid og lyst, fremlægger deres umiddelbare udfordringer og får sparring på og inputs til det videre arbejde. I udskolingslokalerne/afdelingen er der desuden arbejdspladser og materialer til, at de skal lave en prototype på deres bud på en løsning på deres problemstilling og mulighed for at udstille dem efterfølgende. Der kan arbejdes digitalt med mange forskellige devices (elevernes egne og skolens) – og arbejdet kan fremvises/følges på touchscreens. De kan gå i ”edu-lab” (digitalt laboratorium med mini-botværksted, little bits, lydmåtter/bevægelsesmåtter, 3D-printer mv.) hvis de vil arbejde digitalteksperimentelt, programmere, bygge robotter. De kan gå i greenroomet/lydboxen/filmrummet for at optage lyd/billede uden forstyrrelser, de kan gå i projektværkstedet, hvis de vil arbejde æstetisk/kreativt/skabende eller i madlaboratoriet eller ”krops- og natureksperimentariet” og udføre forsøg – hvad der end måtte understøtte netop deres gruppes projekt. Dette projekt afsluttes med en event – en innovationsbazar, hvor forældre og andre interessenter inviteres til at se alle gruppernes boder, hvor deres prototyper og andet udstilles og de pitcher deres produkt/idé. Projektafslutningen varierer i form fra de mere klassiske, hvor grupperne fremlægger deres projekter for hinanden og får respons, over events som ovenstående innovationsbazar til forestillinger (sceneshow) eller interventioner (fx inddragende simuleringer af løsningsmuligheder).
Læringscenteret
Læringscenteret er skolens hjerte. Det ligger centralt placeret, det er en del af skolens udvidede læringsrum, et arbejdsrum og et rum for gode, lærerige oplevelser, sammen eller hver for sig. Det er et rum hvor både elever og medarbejdere kan hente vejledning og inspiration. Derfor ligger det også tæt på det område hvor skolens medarbejdere forbereder sig, når de planlægger og evaluerer undervisning og pædagogiske aktiviteter. Læringscenteret og resursecenteret har en fælles opgave i at understøtte kerneopgaven: at den enkelte elev bliver så kompetent og dygtig som muligt. Som en vigtig del af skolens læringscenter, har vi en bogsamling – et bibliotek! Det har vi fordi læsning, udover at give fantastiske oplevelser og åbne verdener, der ligger langt væk eller lige i nærheden, også er helt centralt i forhold til læring. Vores læringscenter er delt op i mange hjørner og mindre, afskærmede områder. Det giver plads til mange aktiviteter. F.eks. at spille brætspil eller høre lydbog. I læsehjørnet er der plads til, at op til 30 børn kan høre en historie. Det levende ord er stærkere end alle digitale oplæsningsværktøjer til sammen. Her er der nærvær og plads til samtale om det, vi oplever og forstår eller skal have forklaret undervejs. Nogle gange er det læringsvejlederen (skolebibliotekaren), der læser højt, andre gange er det en lærer eller elever på skift. Store elever læser for de mindre, og dette kan både foregå i oplæsningshjørnet eller i nogle af de andre hjørner, der findes rundt omkring i læringscentret. Skolens læsehund har sin helt egen plads, hvor elever som har svært ved at knække læsekoden øver sig i at læse for den tålmodige Hr. Jensen, som er trænet til selv at pege på den bog, den gerne vil høre. Eleverne er selvhjulpne omkring lån og aflevering, hvilket foregår ved udlånsstationer, som er nemme at betjene. Vi har ikke en skranke med en bibliotekar bagved, men en læringsvejleder eller flere, som ofte er tilstede. Man kan også lave aftaler med læringsvejlederen, hvis man har et ønske om at få et kursus i ”gode søge-tricks” eller ”hvor finder vi de bedste bøger om gys og gru” med eleverne. I umiddelbar forbindelse med bogsamlingen har vi flere værksteder for henholdsvis elever og lærere. Disse er skærmet af i forhold til bogsamlingen på forskellig vis. Der er et kopi- og printerum til eleverne. Her er der lamineringsmaskine, 3D-printere, karton, lim, sakse og ikke mindst bordplads til at lave plancher og andet udstillingsmateriale. Dette rum kan man se ind i – der er store glaspartier, for det er sjovt og inspirerende at se, når nogen er i gang med at skabe noget. Vi har et lydisoleret rum, hvor man kan optage lyd og/eller filme. Når optagelserne går i gang, lyser en rød lampe udenfor, så andre ved, at de ikke skal gå ind. I rummet er der lamper til scenelys, så man kan optage med green screen.
Ressoursecenteret
Ressourcecenteret er en organisatorisk enhed, som samler særlige ressourcepersoner med henblik på at understøtte en flerfaglig dialog om pædagogiske og undervisningsmæssige udfordringer på skolen. Ressourcecenteret fungerer som omdrejningspunkt for særlige indsatser i forhold til faglighed og inklusion. Det repræsenterer samtidig lærernes og pædagogernes direkte indgang til sparring, vejledning og refleksion, når de pædagogiske og undervisningsmæssige udfordringer overstiger det, der kan løses inden for rammerne af det almindelige teamsamarbejde. På Gasværksvejens Skole er det i indskolingen årgangsteamet og på mellemtrinnet og i udskolingen fagteamet, som har det fælles ansvar for elevernes trivsel og læring. Når teamet eller den enkelte lærer har behov for sparring eller vejledning, tages kontakt til lederen af ressourcecentret, som tager henvendelsen med på ressourcecentermødet, som afholdes fast hver 14. dag. På Gasværksvejens Skole ønsker vi at bruge vores ressourcer smart. Det betyder, at vi er gået væk fra det ugentlige ressourcecentermøde, hvor lærerne og pædagogerne kan komme og få sparring med alle skolens ressourcepersoner. Vi har erfaret, at der er for mange ressourcepersoner, som bruger tiden forkert ved at sidde på et møde og opleve, at de ikke kan byde ind med relevant viden i forhold til den sag, der er på dagsordenen. Vi ønsker, at lærerne og pædagogerne oplever hurtig reaktionstid fra forespørgsel til handling, og vi ønsker at kunne have så mange sager, som overhovedet muligt i proces hele tiden. Derfor ligger sparringen og vejledningen ude på teammøderne og ikke på et ugentligt ressourcecentermøde. Al læring og udvikling sker i relationer. Derfor er det på Gasværksvejens Skole de nære voksne fra teamet, som skal arbejde med eleverne. Der kommer ingen ressourcepersoner udefra, som ikke har relation til eleverne for at arbejde med dem. På alle årgange er der således udlagt ekstra ressourcer, så de nære voksne selv har mulighed for at arbejde med akt-problematikker, læsesvage eller andre fagligt svage elever, særligt dygtige elever, klassedynamikker osv. Vejledningen fra ressourcecentret kan således omhandle, hvordan teamet selv kan arbejde med elevernes trivsel og faglighed med de ressourcer, de har til rådighed, og vejledningen kan omhandle, hvordan teamet bedst muligt udnytter de muligheder, som hele vores organisering lægger op til. Det betyder, at der i alle basisområder skal være mulighed for at skabe rum i rummet, der åbner mulighed for at underopdele elever og aktiviteter, så der er mulighed for at skærme elever, der er særligt sårbare overfor forstyrrelser, både auditivt og visuelt.
Udearealer
Skolens særlige placering i et område med et heftigt natteliv og sparsom beboelse, bør indtænkes i forhold til afskærmning contra fri tilgængelighed til udearealerne. Vi har med den nuværende placering mere end 10 års erfaring med dette og vi forestiller os, at de udfordringer, der er i forhold til at holde udearealerne fri for sprøjter, flasker, affald og det, der er værre, ikke bliver mindre ved en flytning til Kødbyen. Samtidig ville det være dejligt om dele af skolens udeareal kunne bruges af eleverne i deres fritid, men spørgsmålet er også om det er ønskeligt for virksomhederne i Kødbyen. Dette emne bør nok udforskes i samarbejde med interessenter fra Kødbyens virksomheder. Udearealerne skal opfylde flere formål, der skal være plads til leg, til bevægelsesaktiviteter i undervisningen, til fagrettet undervisning og værkstedsområder og til rolige afskærmede stunder for dem, der har brug for dette. Det er desuden et stort ønske at få mulighed for at dyrke grøntsager og krydderurter, som en del af vores læseplan for madskolen. For nuværende sender vi hvert år 2. årgang af sted på et forløb i skolehaverne, det ville være fantastisk, om det var muligt at dyrke noget på stedet, da vi ikke kan være 100% sikre på at få plads i skolehaverne. Et grønt tagareal med mulighed for urban gardening, kan også give plads til de børn, som har brug for mere vegetative og rolige pause og opholdsrum. Da frikvartererne afvikles forskudt, skal der tænkes på, at der skal kunne foregå undervisning og fri leg på samme tid. Vi tænker derfor, at det ville give god mening, at udearealet er delt i flere enheder, som alle lægger op til en multifunktionalitet.
Skolens samspil med omgivelserne
På Gasværksvejens Skole ønsker vi at bringe skolen ud i verden og verden ind i skolen. Vi ønsker en skole, som er præget af transparens, så alle der kommer på skolen kan se, at det er et sted der summer af liv, læring og kreativitet. Den åbne skole skal medvirke til at udvide læringsrummet og tager undervisningen ud af skolens bygninger - vi ønsker, at vores elever skal forlade skolen med erfaret viden om at læring foregår overalt, hele tiden og hele livet. Den skal medvirke til at danne og uddanne vores elever til fremtidens liv og udfordringer. Vores elever skal rustes til at kunne indgå i samarbejde og relationer med mennesker i alle aldre og med forskellig baggrund, så de bliver i stand til at bidrage konstruktivt i de fællesskaber, de indgår i under deres opvækst og uddannelse og i deres videre liv. Den åbne skole skal medvirke til at styrke elevernes engagement og bevidsthed om det lokale, nationale og globale samfund de lever i. Den åbne skole skal medvirke til at tilføre undervisningen kompetencer som vi ikke har i den faste personalegruppe til gavn for elevernes læring og personlige udvikling. Aktiviteter i den åbne skole skal være et supplement til – og ses i sammenhæng med skolens øvrige virksomhed. De skal understøtte de faglige og sociale læringsmål der er sat for undervisningen i en praksisnær kontekst og understøtte arbejdet med at udfordre eleverne og stimulere deres nysgerrighed. De fysiske rammer skal være med til at understøtte dette med praktiske løsninger, der også gør det muligt for eksterne aktører at bruge dele af skolen uden for skolens åbningstid. Vi er nysgerrige på hvilke muligheder for samarbejde og partnerskaber den nye placering kan åbne for.
Skolen som arbejdsplads
Skolens administration er præget af åbenhed og tilgængelighed. Den skal være nem at finde – gerne noget af det første man møder, når man kommer ind på skolen. Skolen er arbejdsplads for en række forskellige medarbejdergrupper, som alle er en vigtig del af den samlede organisation. Vi vil gerne, at alle medarbejdere på tværs af arbejdsområder og arbejdstider har naturlige mødesteder igennem dagen. I vores nuværende skole har vi derfor ikke et lærerværelse, men et personalerum for alle skolens medarbejdere. Skolens tekniske ejendomsleder har ikke kontor i kælderen eller et andet fjernt sted, men sammen med resten af skolens ledelse. Dette princip ønsker vi at fastholde i den nye skole. Med folkeskolereformen, lov 409 og lærernes meget tætte samarbejde om planlægning og fælles forberedelse af undervisningen, er det blevet særlig vigtigt at fokusere på skolen som arbejdsplads for lærerne. I en meget opdelt hverdag er det ønskeligt at se på hvordan placering og indretning af arbejdspladser, mødelokaler og andre faciliteter kan ”nudge” de mere uformelle møder, fx over kaffemaskinen, som medvirker til at understøtte medarbejdernes oplevelse at være del af en fælles, levende organisation. Da skolen er fasedelt er der brug for et arbejdsrum til hver fase (indskoling, mellemtrin, udskoling, kkfo), som både kan fungere som mødelokale for de medarbejdere, som er knyttet til fasen og som arbejdsrum, hvor lærere/pædagoger kan forberede sig uden at blive forstyrret. Der er brug for at den enkelte medarbejder kan opbevare sine materialer nær sin arbejdsplads og at man kan forberede sig uden hele tiden at skulle pakke alting ned. Tæt på fasernes arbejdsrum er der et stort pædagogisk værksted, hvor lærere og pædagoger kan producere undervisningsmaterialer, kopiere, printe osv. Der er indbygget opbevaringsplads til papir, karton, kladdehefter, blyanter, lamineringsmaterialer med videre. Disse lokaler ønskes placeret tæt på hinanden, i forbindelse med en fælles ”kaffestue” til pauser og det mere uformelle møde, hvor uformel videndeling finder sted. Kaffestuen skal indbyde til hygge og uformelt samvær. Der behøver ikke at være plads til alle, da pauserne på grund af madskolen er forskudte. Samtlige medarbejdere er kun samlet til møder, som ligger efter elevernes sidste time. Det vil derfor give mening, at se på om kvadratmeterne kan fordeles på en måde, som giver mere plads til planlægning og forberedelse i fasen. Alle fagteam har skemalagt fælles forberedelse, som ligger spredt over dagen, hvor der er hul i undervisningen, og det er således ikke alle der forbereder sig på samme tid. Det ville være optimalt hvis der kunne etableres mindre arbejdsrum/grupperum i nærhed til basis – og faglokaler, hvor fagteam på mellemtrinnet og i udskolingen kan forberede sig uden at forstyrre andre eller selv blive forstyrret af eleverne. I hver fase ønskes et samtale/arbejdsrum, hvor der kan holdes fortrolige samtaler med forældre og elever. Fælles møder for alle lærere kan med fordel placeres i et (lukket) auditorium, da de foregår, mens der er børn i kkfoen. Fælles møder for alle og forældremøder for mange forældre kan med fordel placeres i kantinen, da de altid foregår efter kl. 17. Det er et stort ønske, at ledelsens kontorer/arbejdsrum og konferencerum er placeret i umiddelbar nærhed til ”kaffestuen” og fasernes arbejdsrum.