Madskolen                                                                                                                                       

Gasværksvejens Skole er én af Københavns Kommunes madskoler. Det betyder hos os, at madkundskab og maddannelse gennemsyrer hverdagen på skolen på flere planer: Dels får børnene sund mad hver dag, og dels indarbejder børnene gode og sunde kostvaner via deres arbejde i køkkenet, hvor de lærer nye råvarer, tilberedningsmetoder og smagssammensætninger at kende.

Derudover har vi et mere langsigtet perspektiv med madskolen, som handler om at udfordre barnets sanser og åbne op for nye indtryk gennem det praktiske arbejde i køkkenet.

Vi er madskole, fordi

• det er med til at opbygge gode og sunde kostvaner hos børnene
• det er sundhedsfremmende og sansestimulerende
• det øger den generelle trivsel og handlekompetence til at skabe et godt liv for sig selv

 

De hurtige gevinster

• Alle børn i madskolen får sund og varieret kost – hver dag
• Børnene lærer at begå sig i måltidsfællesskaber
• Børnene opnår et bredt kendskab til forskellige råvarer og tilberedningsmetoder og lærer desuden nye smagssammensætninger at kende.

 

De langsigtede mål

• Bedre indlæringsevne – fordi bedre næring giver bedre læring
• Integrering af køkkenet i undervisningen og omvendt. Når børnene har konkrete situationer at hænge deres viden op på, styrker det indlæringen, fordi de husker bedre.
• Større åbenhed over for at prøve nye ting – gennem vedholdenhed i køkkenet, f.eks. når der skal smages på noget, de ikke kan lide, oplever børnene, at det nogle gange godt kan svare sig at prøve nye ting af – og bliver positivt overrasket!

 

Pædagogiske overvejelser

Børn lærer på forskellige måder – nogle er gode til at sidde stille og lytte, mens andre lærer bedre med hænderne i virkeligheden. Madskolen passer derfor også til de børn, der lærer bedst via praksisorienterede metoder.

Vedholdenhed lærer børnene at være åbne over for nye ting – hvilket gerne skulle smitte af i andre sammenhænge. En vigtig del af madskolen handler derfor om at udfordre børnenes ideer om mad, give dem aha-oplevelser og pirke til deres nysgerrighed, hvilket alt sammen er med til at udvikle dem.

Hvorfor laver vi ikke bare en salatbar?

 Vi valgt at sammensætte hele retter i stedet for at dele maden op i separate skåle, og det har vi af flere årsager:

• Fordi visionen med madskolen er at udfordre børnenes sanser og ideer om mad
• Fordi vi tænker retter i helheder, både hvad angår ernæring, smagssammensætning, årstidens råvarer og det visuelle udtryk – og det er en vigtig del af læringsperspektivet for børnene.

 

Det praktiske arbejde i køkkenet

Eleverne på mellemtrinnet inddrages først og fremmest i det håndværksmæssige arbejde i køkkenet og det praktiske ar­bejde med tilberedning og servering samt have medindflydelse på menuplanlægningen. Oprydning og rengøring hører også til arbejdet i køkkenet. Efterhånden som eleverne bliver ældre, stiger ansvar og indflydelse.

Hygiejnen er altafgørende, hvorfor alle elever gennemgår et hygiejnekursus, inden de skal i køkkenet. Der skal være balance mellem elevernes opgaver og inddragelse og de mål, der skal opfyldes i forhold til faget hjemkundskab samt vores læringsmål for madskolen.

Det betyder f.eks. alsidige opgaver og indsigt i hele processer, samtænkning mellem undervisning i klassen og arbejdet i køkkenet, således at teori og praksiserfaring sammenkobles, verbalisering af arbejdet, refleksion og evaluering som en central del af hverdagen i køkkenet mv.

Vi mener, det er vigtigt at alle faggrupper på skolen inddrages i projektet – lige fra ledelse, lærere og pædagoger til køkken- og sundhedspersonale. Dette har vi bl.a. sikret ved at inddrage medarbejderne i projektet.

Vores køkkenpersonale, madskolekoordinatoren og madskolestyregruppen arbejder løbende på at udvikle og forbedre projektet.

Læringsmål

 Vi har udarbejdet læringsmål for madskolen, herunder obligatoriske madfaglige forløb på de forskellige klassetrin. Læringsmålene sikrer desuden, at målene for faget hjemkundskab opfyldes gennem elevernes deltagelse i køkkenet, den side­løbende undervisning og gennem andre faglige/tværfaglige forløb i løbet af skoletiden. I køkkenet foregår der både produktion, undervisning og læring.

Undervisningen forestås af kokkene og klassens lærere samt faglærere i fag, som har relation til den enkelte periode i køkkenet.

Vi forestiller os desuden, at der skal være en høj grad af elevmedbestemmelse i forhold til f.eks. emnevalg, sådan at den enkelte klasse inden en periode i køkkenet gør sig tanker om, hvilke emner/temaer og faglige vinkler, det kunne være interessant at arbejde med.

Måltidskultur og måltidsfællesskab

Hele klassen spiser sammen – også børn med madpakker hjemmefra. Klassens lærere er de voksne værter ved spisnin­gen. Vi spiser sammen med børnene som et led i arbejdet med børnenes maddannelse og det at skabe et godt måltidsfællesskab.

Det er et vigtigt led i maddannelsen og i opbygningen af en god måltidskultur, at vi arbejder bevidst med at skabe en god og hyggelig stemning omkring spisningen. Det tager tid at udvikle gode traditioner for dette, og vi skal alle øve os. Men at spise af rigtigt service, at vi spiser sammen og taler med sidemanden, at der er voksne værter, at der holdes bordskik og at maden appellerer til sanserne, er alt sam­men en del af det måltidsfællesskab, vi vil opbygge.

På den måde skinner skolens målsætninger om et anerkendende udgangspunkt, opbygningen af meningsfyldte fæl­lesskaber, trivsel for både børn og voksne samt udviklingen af kreativitet igennem.

Med tiden vil vi tænke over, om det giver mening at arbejde med andre typer måltidsfællesskaber for de store elever.

 Pausestruktur

 Vi har organiseret spise- og pausetiderne fleksibelt, så de er forskudt mellem forskellige årgange på skolen. Dette giver mulighed for at spise i hold, så der er tid og plads nok til at spise – en halv times spisepause (udover det deci­derede frikvarter). Desuden sikrer det balancen mellem antallet af spisende ad gangen, og muligheden for at spisningen kan foregå i en hyggelig atmosfære.