Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Ordblind

Ordblindhed/dyslexi

Omkring 7 % af befolkningen er ordblind, hvilket svarer til én eller to elever i hver klasse.  At være ordblind vil sige at have vanskeligheder med at koble bogstaver med lyd og omvendt. Det er muligt at spotte elever med kommende læsevanskeligheder helt ned til børnehaveklassen, men det kan også ske at elever først opdages i udskolingen; der kan feks være nogle elever, der kompenserer behændigt.

 

Afdækning af læsevanskeligheder/ordblindhed

Ved mistanke om, at en elev måtte have afkodningsvanskeligheder, kan et team eller en elevs forældre henvende sig til læsevejlederen . Allerede fra udgangen af 0. klasse kan eleven herefter tage en ordblinderisikotest med læsevejlederen.

Først i tredje klasse kan elever testes endeligt for ordblindhed eller læsevanskeligheder med undervisningsministeriets digitale ordblindetest. Det er også muligt at blive testet i ældre klasser. Testningen kan først foretages fra marts måned i et skoleår.

 

Hvis testresultatet viser 'ordblind' eller 'afkodningsvanskeligheder'

Det aftales med forældre, hvordan resultatet formidles til eleven. For de fleste er det en lettelse at få en forklaring på oplevede skriftsprogsvanskeligheder.

Ved begge testresultater får eleven herefter ret til at benytte tekniske hjælpemidler som computer og mobiltelefon i timerne. Computeren stilles til rådighed af skolen. Læsevejlederen underviser eleven individuelt eller i små hold i at benytte læse/skriveteknologier(LST) som:  oplæsnings- og ordforslagsprogrammet AppWriter(AW) og tale-til-tekst(TTT).

Er resultatet 'ordblind' meldes eleven ind i NOTA. Det er et bibliotek med alle udgivne bøger, som gør det muligt for eleven at få sine lærerbøger læst op digitalt.

 

Læsevejlederen holder et informationsmøde med klasseteamet om NOTA og AW.

 

 Samarbejdet med forældre

Læsevejlederen er løbende i kontakt med faglærere om elevers faglige udvikling og kan altid kontaktes af forældre. Ligeledes sørger læsevejlederen for relevant information om 'AW-kurser', hjemmesider mm.