Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Udskudt klassedannelse

Udskudt klassedannelse ved skolestart for 0.årgang på Gasværksvejens Skole

På Gasværksvejens Skole arbejder vi med udskudt klassedannelse, fordi

  1. Vi vil gerne lære børnene at kende og observere, hvordan de fungerer indbyrdes i et nyt skolemiljø, før vi danner de endelige klasser.

  2. Vi vil gerne styrke fællesskabet på årgangen, så børnene får mange forskellige muligheder for sociale relationer og ikke kun orienterer sig mod egen klasse.

Den udskudte klassedannelse er en løbende proces, som foregår i et tæt samarbejde med børnehaveklasselederne og forældrene til de børn, der kan profitere af et klasseskift. Klassedannelsen er først endelig ved overgangen til 1.årgang.

I arbejdet med den endelige klassedannelse har vi fokus på

  • den enkelte elevs sociale relationer, adfærd og læringsresurser

  • elevernes samspil med hinanden i sociale og faglige skolesammenhænge

Ved skolestart deles børnene i 3 foreløbige stam-klasser. Den foreløbige klassedannelse tager udgangspunkt i det overleveringsmateriale skolen modtager fra daginstitutionerne (børnenes kompetencer) og det tilstræbes desuden, at alle børn kommer i klasse med nogen de bor i nærheden af eller kender i forvejen. Store grupper af børn fra samme institution fordeles ligeligt på de tre stamklasser.

Stamklasserne deles i fire basishold, som løbende ændres.  

Børnene møder hver dag ind i stamklassen om morgenen og går derefter ud i de fire hold og er der resten af dagen. I løbet af skoleåret vil tiden i stamklassen gradvist øges og tiden på det lille basishold blive mindre. På den måde vænner børnene sig gradvist til at skulle være i en klasse med 25 andre børn, samtidigt med at de lærer hinanden at kende som årgang.

Børnehaveklasselederne og de tilknyttede pædagoger fra Gasværkstedet har et tæt forpligtende samarbejde om hele årgangen.